Dygtige yderpoler

17. March 2025 | Nyheder

Der er mange gode grunde til at deltage i DM i udervandsfoto, og her er yderligere to! Vi er virkelig stolte over at kunne præsentere to profiler, der i sandhed repræsentere hver deres ypperste modpol inden for undervandsfotografi:

Nanna Kreutzmann er en dansk freelance fotojournalist, dokumentarfotograf og undervandsfotograf, der har modtaget flere priser for sit arbejde. Hun er kendt for at rejse verden rundt og dokumentere lokalbefolkninger og deres omgivelser. I øjeblikket har hun base i Dahab, Egypten, hvor hun deler sin tid mellem fridykning i Rødehavet og klatring i Sinai ørkenen.
Kreutzmann er specialiseret i undervandsfotografering, hvor hun fridykker og tager billeder på et enkelt åndedrag. Hendes fascination af havet og dets skabninger er en central del af hendes arbejde og hendes helt utrolige poetiske øje formår at fange de smukkeste historier i ét billede. Hun er også kendt for at arbejde som krisefotograf og har dokumenteret konfliktområder og mennesker i nød. Nanna deler ofte sine værker på sociale medier og har en stærk tilstedeværelse på platforme som Instagram .
Nanna udfordrer og flytter, hvad vi i undervandsfotobranchen betragter som klassiske billeder og vi er SÅ glade for at kunne få Nannas perspektiv trukket med ind konkurrencen og bedømmelsen af vores entusiatiske deltageres billeder.

Damir Zurub er en anerkendt undervandsfotograf og dykkerinstruktør fra Kroatien, der har vundet flere internationale priser for sine bidrag inden for undervandsfotografi. Han har blandt andet vundet verdensmesterskabet i undervandsfotografi ved CMAS i 2015, hvor han tog guld-, sølv- og bronzemedaljer i tre forskellige kategorier. Damir har også vundet flere priser på verdensmesterskabet i undervandsfotografi i 2021.

Han er en passioneret forkæmper for undervandsverdenen og har arbejdet som dykkerinstruktør i mange år, samtidig med at han har været involveret i miljømæssige og humanitære projekter. Damir har grundlagt “Underwater Photo Marathon”, som er en af de største konkurrencer i undervandsfotografi globalt. Hans arbejde er blevet præsenteret i internationale medier som National Geographic, og han er kendt for at fange de mest imponerende og betagende øjeblikke under havets overflade.

Vi som udvalg er meget glade for at have Damir Zurub som en del af dommerpanelet for det danske mesterskab i undervandsfotografi. Det er afgørende for os at have kompetente og erfarne dommere i en konkurrence, hvor deltagerne er dybt engagerede og brænder for deres hobby og interesse. Med Damirs ekspertise og passion for undervandsfotografi er vi sikre på, at konkurrencen vil blive bedømt på højeste niveau.

"

Flere nyheder

DM uden kamera?

DM uden kamera?

Kan man virkelig deltage i DM & Danish Open i UV-foto uden et kamera? Nej selvfølgelig ikke, men hvis du ikke har et og din FOMO er stor og du stadig har lyst, så har fotoudvalget i Dansk Sportsdykker Forbund faktisk mulighed for at låne dig et! Hvad!? Kan det...

Sweat dreams

Sweat dreams

Tilmeldingen til DM i Undervandsfoto lukker først sidst i Maj, men hvis du skal bestille OVERNATNING, har vi brug for din tilmelding meget snart! Vi har uden beregning forhåndsreserveret en ordentlig røvfuld luksushytter hos Storebælt Camping, men vi har lovet Dorthe...

De to første dommere i 2025

De to første dommere i 2025

Vi er stolte af at præsentere de to første dommere til Danmarksmesterskabet i Undervandsfoto 2025! Kathrin Landgraf-Kluge fra Tyskland er en anerkendt biolog og undervandsfotograf med en passion for makrofotografi. Hun har opnået stor anerkendelse i internationale...

Så går det løs

Så går det løs

Der har løbet mange rygter om lokationen for årets Danmarksmesterskab i Undervandsfoto. Flere havde snakket om Amager og nogle har drømt om Lillebælt og Maldiverne, men vi kan nu løfte sløret: Årets DM afholdes d. 14. Juni i Halsskovs gamle færgeleje, der byder på...

Dato for DM 2025

Dato for DM 2025

Skriv d. 14. Juni 2025 i kalenderen! Vi afholder Danmarksmesterskabet i undervandsfoto samt Danish Open og vi glæder os utroligt meget til at se dig og din allerbedste fotoven. Vi har hørt jeres tilbagemeldinger og vi kan godt love jer, at DM ‘25 blir’ ENDNU...